Fyret Blatter vil acceptere CAS-afgørelse

Sepp Blatter har ikke meget troværdighed tilbage i offentligheden.

Alligevel håber den tidligere Fifa-præsident, at sportsdomstolen CAS slipper ham fri af dommen på seks års karantæne fra al fodbold.

80-årige Sepp Blatter mødte torsdag morgen op i Lausanne til en sidste høring i sin appelsag, der handler om karantænen for uetisk adfærd og korruption.

Blatter hævder snyd ved europæiske lodtrækninger

– Jeg vil acceptere dommen, siger Sepp Blatter.

– Jeg håber, at den er positiv for mig, men vi er fodboldfolk. Vi lærer at vinde, og vi lærer at tabe, fortsætter han.

Sepp Blatter og den tidligere Uefa-præsident Michel Platini har begge fået lange karantæner udløst af en pengeoverførsel på 1,8 millioner euro, svarende til mere end 13 millioner kroner fra Fifa til Platini. Det skete i 2011.

Sepp Blatter kender sin CAS-skæbne i august

De to tidligere fodboldledere står fast på, at pengeoverførslen handler om betaling for et arbejde, Michel Platini udførte for Fifa i perioden fra 1999 til 2002, men aldrig modtog fuld betaling for.

Den forklaring er ikke blevet vel modtaget af anklagerne. Fifa’s etiske komité gav i december Blatter og Platini hver otte års karantæne. To måneder senere sænkede de karantænen til seks år.

Sepp Blatter finder næppe meget håb i, at Michel Platini tabte sin ankesag. CAS valgte at reducere Michel Platinis karantæne til fire år, men han gentog torsdag forklaringen om, at der var tale om en gæld til franskmanden.

– Jeg er sikker på, at i sidste ende vil panelet forstå, at betalingen til Platini virkelig var en gæld, vi havde til ham. Det er et simpelt princip. Skylder man penge, betaler man, siger Sepp Blatter videre.

Der kan fortsat gå flere uger før CAS træffer en afgørelse om Sepp Blatters skæbne.

Tyskland: Ifo-indekset skuffer med fald

Det tyske erhvervstillidsindeks Ifo udviklede sig dårligere end ventet i august, da det faldt til 106,2 fra 108,3 måneden før. Det kan sammenlignes med markedskonsensus om indeks 108,5 ifølge Bloomberg.

Respondenternes vurdering af det nuværende forretningsklima faldt til 112,8 fra 114,7 måneden før. Til sammenligning havde økonomerne ventet indeks 114,9.

Endelig faldt forventningsindekset til 100,1 fra 102,2. Økonomerne havde ifølge Bloomberg ventet en stigning i forventningsindekset til 102,4.

Det tyske Ifo-indeks dækker over omtrent 7000 tyske selskabers opfattelse af det nuværende forretningsklima, og hvordan de venter, at de næste seks måneder vil blive.

/ritzau/FINANS

Minister til skattechefer: Ryd op eller det får konsekvenser

Med et tab på 12,3 mia. kroner er der forhåbentlig sat punktum i sagen, hvor udenlandske svindlere har lænset den danske statskasse ved at få refunderet skat på aktieudbytter.

Men det vækker undren på Christiansborg, at skatteminister Karsten Lauritzen (V) har valgt at holde fast i to af systemets absolutte topfolk, departementschef Jens Brøchner og Skats direktør, Jesper Rønnow Simonsen.

“Hvor stor en skandale skal man være ansvarlig for, før det får konsekvenser? Skal det være 20 mia. eller 25 mia.,” spørger skatteordfører Dennis Flydtkjær (DF) i torsdagens udgave af Politiken.

Karsten Lauritzen understreger, at han lytter til kritikken af Skats øverste ledelse, som også fremføres af Liberal Alliances skatteordfører, Merete Riisager.

“Jeg tager selvfølgelig de meldinger ned, som kommer fra de forskellige politiske partier. Jeg forstår godt, at der er en frustration, både på Christiansborg og i offentligheden.”

“De (de højtstående embedsmænd, red.) har fået den opgave af mig at rydde op, og hvis der ikke bliver leveret på det, får det selvfølgelig nogle konsekvenser,” siger Karsten Lauritzen.

/ritzau/

Blå opbakning til S-idé om at øge hjemrejsebonus

I stedet for 130.000 kroner vil Socialdemokraterne give flygtninge og indvandrere 200.000 kroner med en enkeltbillet tilbage til deres hjemland.

Det skal få flere til at tage imod tilbuddet om repatriering på statens regning, og i blå blok er der lydhørhed over for forslaget.

“Vi er positivt indstillede over for Socialdemokraternes forslag. Beløbet, man tilbyder folk i dag, er for lavt i forhold til at give dem det sidste incitament til at rejse tilbage til deres hjemland,” siger De Konservatives udlændingeordfører, Naser Khader.

Mens Dansk Folkeparti også er positivt stemt over for alle incitamenter, der får folk til at rejse hjem, erklærer udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) sig enig i præmissen om, at flere skal rejse hjem.

“Vi har stort fokus på repatriering, og det har vi, fordi vi selvfølgelig ønsker, at de udlændinge, som vi kan få til at rejse ud af landet, de også gør det,” siger hun.

Men ministeren vil ikke kommentere Socialdemokraternes konkrete forslag:

“Det glæder mig, at Socialdemokraterne også har fokus på repatriering. Det har vi også. Men jeg tror, at det står alle klart, at vi kommer med et udspil i næste uge, der også kommer til at omfatte udlændingepolitik. Derfor vil jeg ikke på nuværende tidspunkt kommentere det socialdemokratiske forslag.”

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) fremlægger tirsdag regeringens 2025-plan, der skal sætte den økonomiske kurs frem mod 2025.

Udspillet, der åbner efterårets forhandlingsbrag, kommer også til at indeholde et større fokus på hjemsendelser, har statsministeren bebudet.

/ritzau/

USA beroliger Tyrkiet: Kurdiske militser er væk fra grænsen

USA’s udenrigsminister, John Kerry, har torsdag meddelt sin tyrkiske modpart, udenrigsminister Mevlüt Cavusoglu, at de syriske kurdiske YPG-militser er ved at trække sig langt tilbage fra den tyrkiske grænse – til området øst for floden Eufrat.

Det oplyser kilder i Ankara til Reuters.

De kurdiske militser i Syrien bekæmper Islamisk Stat, men de har skabt krise mellem de Nato-allierede.

Tyrkiet øger styrken af kampvogne i Syrien

Tyrkerne mener, at YPG støtter det forbudte Kurdistans Arbejderparti (PKK), som i årtier har udkæmpet et oprør i det sydøstlige Tyrkiet for at opnå selvstyre.

Tyrkiets forsvarsminister, Fikri Isik, siger i en erklæring, at det tyrkiske militær sammen med syriske oprørere vandt kontrol over byen Jarablus onsdag.

Men udrensninger af militante fra Islamisk Stat fortsætter torsdag, hvor Tyrkiet sendte yderligere en halv snes kampvogne ind over den syriske grænse.

Isik siger videre, at operationen har to mål for Tyrkiet: At styrke den tyrkiske grænse og forhindre kurdiske YGP-militser i at få adgang til grænseområdet.

USA vil samarbejde med Tyrkiet om mistænkt kupbagmand

Han tilføjer, at Tyrkiet ikke bad USA om hjælp til operationen, men at amerikanerne støtter fra luften.

Kerry og medlemmer af den tyrkiske regering pointerer torsdag, at USA og Tyrkiet sammen fortsætter kampen mod Islamisk Stat.

Den tyrkiske forsvarsminister siger, at ingen tyrkiske soldater er kommet noget til under operationen, men at to af de syriske oprørere, der er allieret med tyrkerne, er blevet dræbt, mens to andre er blevet såret.

USA’s vicepræsident, Joe Biden, var onsdag i Ankara for at rette op på forholdet mellem Washington og Ankara.

På en fælles pressekonference med den tyrkiske præsident, Recep Tayyip Erdogan, sagde Biden, at det nylige kupforsøg var “et angreb mod det tyrkiske folk”.

Samtidig undskyldte Biden over for Erdogan, at han ikke kom til Tyrkiet noget tidligere efter det fejlslagne kupforsøg 15. juli.

– Det amerikanske folk står side om side med jer, sagde Biden i præsidentpaladset i Ankara.

Her er verdens bedste – og værste – byer at leve i

Hvis du fik muligheden for at flytte til hvilken som helst by i verden, hvilken ville du så vælge?

En ny rapport fra magasinet The Economist kan måske hjælpe dig lidt på vej, hvis du er i tvivl. Rapporten lister nemlig de ti bedste og de ti værste byer at leve i.

Listerne er lavet ud fra en række parametre som stabilitet, sikkerhed, sygehusvæsen, kultur og miljø samt uddannelse og infrastruktur. Byerne får så tildelt point alt efter, hvor godt de klarer sig på de enkelte områder.

Desværre optræder der ingen danske byer på listen, men du skal kun godt 150 kilometer væk fra den dansk-tyske grænse for at finde en by, der er blandt de bedste.

Listen over de bedste byer ser sådan ud:

  • Nummer 10: Hamburg, Tyskland – 95 point.
  • Nummer 9: Helsinki, Finland – 95,6 point.
  • Nummer 8: Auckland, New Zealand – 95,7 point.
  • Nummer 7: Perth, Australien – 95,9 point.
  • Nummer 6: Adelaide, Australien – 96,6 point.
  • Nummer 5: Calgary, Canada – 96,6 point
  • Nummer 4: Toronto, Canada – 97,2 point.
  • Nummer 3: Vancouver, Canada, 97,3 point.
  • Nummer 2: Wien, Østrig – 97,4 point.
  • Nummer 1: Melbourne, Australien – 97,5 point.

The Economist skriver, at det især er sikkerheden, herunder terrortrusler og væbnede konflikter, der afgør hvilke byer, der ligger helt i bunden, når det kommer til de værste byer at leve i. Derfor finder man blandt andet Damaskus i det borgerkrigshærgede Syrien på listen.

Listen over de værste byer ser sådan ud:

  • Nummer 10: Kiev, Ukraine – 44,1 point.
  • Nummer 9: Douala, Cameroun – 44 point.
  • Nummer 8: Harare, Zimbabwe – 42, 6 point.
  • Nummer 7: Karachi, Pakistan – 40,9 point.
  • Nummer 6: Algiers, Algeriet – 40,9 point.
  • Nummer 5: Port Moresby, Papua Ny Guinea – 38,9 point.
  • Nummer 4: Dhaka, Bangladesh – 38,7 point.
  • Nummer 3: Lagos, Nigeria – 36 point
  • Nummer 2: Tripoli, 35,9 point.
  • Nummer 1: Damaskus, Syrien – 30,2 point.

Kilde: The Economist

Søren Pind: Udbredelse af terrorpropaganda skal koste op til seks års fængsel

Justitsminister (V) Søren Pind vil gøre det lettere at dømme personer, der deler propagandamateriale fra terrororganisationer på sociale medier. Det skal samtidig være muligt at idømme vedkommende op til seks års fængsel. Det skriver Danmarks Radio.

»Der er en tilbageholdenhed overfor at benytte den lov, der allerede findes. Samtidig er terrorpropagandaen meget dygtigt lavet. Derfor har vi valgt en klargøring af reglerne, så det bliver nemmere for anklagemyndigheden at rejse sagerne og nemmere for domstolene at dømme. Man skal huske, at de regler, vi har nu, er skrevet i en anden tid før internettet. Det har hidtil været for nemt at sprede propaganda,« siger Søren Pind til DR.

Søren Pind vil sætte ind mod ekstremisme på internettet

Med den nuværende version af terrorparagraffen kan man straffe personer, som billiger eller fremmer en terrorvirksomhed. Ændringsforslaget skal gøre det lettere at ramme folk, som blot spreder terrororganisationers budskab via internettet.

»Jeg nærer stor respekt for ytringsfriheden, men vi er i krig med ISIS, terror og radikale dele af islam, og i en krig er man nødt til at forbeholde sig retten til at indskrænke fjendens propaganda,« siger Søren Pind, der forklarer, at man bliver straffet, hvis man bevidst spreder terrorpropaganda. Spreder man det for at oplyse, vil det være straffrit. Men det er i sidste ende op til domstolene,« pointerer han.

Internettet og sociale medier som Facebook og Twitter bruges flittigt af terrororganisationer til at viderebringe budskaber og propaganda. En rapport lavet af Udvalget for interne anliggender i det engelske parlament fastslår, at sociale medier er blevet » terrororganisationernes foretrukne redskab til at sprede propaganda og til at rekruttere nye medlemmer«. Det skriver the Guardian.

Formanden for udvalget bag rapporten, Keith Vaz, udtaler, at virksomhederne bag de sociale medier ikke har formået at håndtere truslen fra terrororganisationerne. Virksomhederne har efterladt internettet ubevogtet, ureguleret og lovløst, lyder det fra Keith Vaz.

Pædagoger siger stop: »Når du bliver mere barnepige end pædagog, så får du bare nok«

»Jeg har altid elsket at være pædagog. Og hvis jeg selv skal sige det, så har jeg også været pissegod til det.«

Lizette Ewald er dame med direkte tale, og trods sin kærlighedserklæring til faget, kan hun i dag sætte et forhenværende foran titlen.

»Når du bliver mere barnepige end pædagog – og jeg holdt ud i ti år – så får du bare nok. Det holder ganske enkelt ikke med de nuværende normeringer. Vi var ofte to voksne om 12 børn under to år, og sådan kan du ikke opbygge en relation til det enkelte barn. Det holder simpelt hen ikke,« siger hun, der efter mange års overvejelser sluttede i 2014.

2100 pædagoger rustes til skolereform med efteruddannelse

Lizette Ewald er langt fra alene, for i en medlemsundersøgelse fra pædagogernes fagforening BUPL svarer hver femte, at de overvejer helt at kvitte pædagogjobbet og skifte til en anden branche. Omkring hver fjerde overvejer at sige op på grund af det psykiske arbejdsmiljø, og begrundelserne er næsten alle præget af dårlig samvittighed over ikke at kunne udføre arbejdet med børnene ud fra de pædagogiske principper og færdigheder, de mener, er nødvendige.

»Det står skidt til ude i daginstitutionerne, men det, som berører mig mest, er, at pædagogerne ikke oplever, at de har tid til at levere et fagligt forsvarligt arbejde på grund af arbejdspresset. Det chokerer mig faktisk,« siger Elisa Bergmann, formand for BUPL.

Hun slår fast, at oplevelserne ikke kun bør være pædagogernes problem, men et samfundspolitisk anliggende.

»Vi taler så meget om udsatte børn, som ikke får den rette hjælp, og det er et stort problem både for den enkelte og samfundet, fordi problemerne forplanter sig fra vuggestue og børnehave til folkeskolen, siden uddannelsessystemet og til sidst til voksenlivet, når der ikke bliver sat tidligt ind.

BUPL ser helst, at daginstitutioner bliver udstyret med minimumsnormeringer, så der altid er én pædagog til tre børn i vuggestuen, én til seks børnehavebørn og i SFO’en ni børn for hver pædagog. I følge BUPL’s beregninger er antallet af børnbehavebørn pr. pædagogisk ansat steget med 11 pct. siden 2009, og når det gælder de mindste børn i vuggestuen er der tale om en stigning på otte pct.

Bupl: Vi mangler 4000 pædagoger i hele landet

»Der er ganske enkelt sparet på normeringerne i de senere år, og samtidig er andelen af pædagogisk uddannede også faldet, så den i dag i gennemsnit er på 55 pct., men i nogle områder er den helt nede på 30-40 pct., som er uddannede pædagoger,« siger pædagogformanden, der godt er klar over, at minimumsnormeringer ikke er lige om hjørnet, fordi der hverken er flertal i Folketinget eller opbakning i kommunen til ideen.

»Men så burde man starte i de udsatte områder og sikre, at der et minimum af pædagoger der. Det er et skridt på vejen, og når det viser sig, at det faktisk har en effekt, kan det være, at vi kan få gennembrud for ideen som en landsdækkende model,« siger Elisa Bergmann.

Undersøgelse: Mange børn er to år bagud ved skolestart

I forældreforeningen FOLA bakker formand Dorthe Boe Danbjørg op bag pædagogernes krav, og hun oplever et stort politisk paradoks.

»På den ene side har politikerne tårnhøje ambitioner på vores børns vegne, på den anden side er der ingen vilje til stille de nødvendige rammer og ressourcer til rådighed for at nå målet,« siger hun, der også støtter minimumsnormeringer.

Det gør borgmester Michael Ziegler (K), formand for løn- og personaleudvalget i kommuneforeningen KL, til gengæld ikke, men han forstår et stykke ad vejen pædagogernes frustration.

»Kommunerne er økonomisk hårdt pressede, og jeg tager det meget alvorligt, når medarbejdere siger fra på grund af og ikke føler, de kan levere et ordentligt stykke arbejde på grund af for højt tempo eller for mange opgaver. Som kommuner må vi gøre alt for at afhjælpe problemerne og sikre, at pædagogerne kan koncentrere sig mest muligt om børnene – det kan f.eks. være ved at lette dem for nogle administrative byrder,« siger han.

For Lizette Ewald stoppede problemerne ikke, fordi hun sagde op – umiddelbart efter gik hun ned med stress.

»Jeg sad i kælderen og græd. Jeg kunne bare ikke holde det ud, og jeg kunne heller bære tanken om, at mine egne børn skulle opleve det samme fortravlede og overfladiske liv i en daginstitution,« siger hun, der godt kan forstå, oprøret udebliver:

»Der er for ringe opbakning til, at der skal afsættes de nødvendige ressourcer – forældre med små børn er som regel hårdt pressede af karriere og dagligdag, og som pædagoger er vi heller ikke gode nok til at sige fra. Vi vil så nødigt svigte, så vi smiler og siger, at Thilde har haft en god dag. Men det holder jo ikke,« siger hun, der ikke mener, at daginstitutionerne har fået for mange nye opgaver med f.eks. læreplaner. Men normeringerne går den gale vej. Med alle de opgaver burde vi blive flere og flere pædagoger og ikke færre og færre. 

»Det er helt rigtige og spændende initiativer, men problemet er, at vi ikke kan nå det samtidig med, at vi er tæt på børnene. Det basale ved at være pædagog er kerneydelsen; at sætte sig på gulvet med et barn eller flere og være sammen og have en nærværende relation, som udvikler barnet. Men jeg oplevede til sidst, at jeg nærmest havde dårlig samvittighed, når jeg udførte selve kernen i mit job. For måske burde jeg rydde op, skifte ble eller noget praktisk i stedet for, og når man får det sådan, er det helt galt,« siger hun, der efter opsigelsen valgte at gå hjemme i en periode og siden er flyttet med sin familie til Schweiz i forbindelse med sin mands job.

Nigel Farage slår et slag for Donald Trump

Nigel Farage – afgående leder af det EU-skeptiske Ukip-parti – deltog i Trumps valgkampagne i Mississippi.

Parken-aktien brager opad efter Champions League-billet

Aktien i Parken Sport & Entertainment er den mest stigende blandt de danske papirer torsdag morgen.

Powered by WordPress | Designed by: Premium Themes | Thanks to Free WordPress 4 Themes, Download Premium WordPress Themes and Themater
Bitnami